E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 22:49
Forfatter
Jakob Kristensen

Hvad er synd mod helligånden?

Synd eller bespottelse mod Helligånden er et emne, der har været oppe mange gange, og noget som har skabt frygt hos rigtig mange kristne. Findes der virkelig en synd, der ikke kan tilgives og endnu vigtigere, har du begået den synd?

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Mark. 3, 28-29

Findes der virkelig utilgivelig synd?

Ja! – og nej. Teksten i Markus har en dobbelthed. Jesus starter med at sige, at “alt skal tilgives menneskenes børn”, uanset om det er synd eller bespottelse og uanset hvor meget.
Betegnelsen menneskenes børn betyder ikke, at tilgivelsen kun er forbeholdt børn, det er blot en betegnelse for menneske – ligesom Jesus ofte betegnes som menneskesønnen.

Men lige efter Jesus har sagt, at alt kan tilgives, så kommer den efterfølgende sætning: “Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyld i en evig synd.” Så ja, der findes én synd, der ikke kan tilgives.

Har du syndet mod Helligånden?

Mange frygter eksempelvis, at hvis man har været frustreret og skældt Gud, Jesus og Helligånden ud eller lignende, så har man syndet mod Helligånden. Men læser vi Bibelen, ser vi gentagne gange folk skælde Gud ud, bl.a. David i Salmernes Bog. Det er altså ikke det samme som at bespotte Helligånden.

Det ser vi direkte i parallelberetningen i Mattæusevangeliet.

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse …
Matt 12, 32

Nogle kan også frygte, at det er synd mod Helligånden, ikke at bekende sig som kristen over for sin omgangskreds. Men dette er ikke tilfældet. 

Helt konkret ser vi det også ved både Paulus og Peter i Bibelen. Paulus fik tilgivelse for at forfølge og henrette kristne, og Peter fik tilgivelse for at benægte Jesus tre gange, mens Jesus var under forhør, i ypperstepræstens gård.

Men hvad er bespottelse af Helligånden så?

Helligåndens opgave

For at finde ud af det er vi nødt til at kende Helligåndens formål og opgave.. Det fortæller Jesus os i Johannesevangeliet:

Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Joh 16, 8-11

Helligåndens opgave er altså blandt andet, at overbevise os om synd, og at vi derved har brug for Jesus. Det er netop her, vi finder essensen af, hvad Jesus sagde i Markusevangeliet.

Der findes altså én utilgivelig synd, nemlig ikke at være bevidst om eller bekende sin synd.

Da Jesus døde på korset, sonede han al vores synd, uanset hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, så har Jesus allerede sonet det. Det er gjort en gang for alle på forskud.

Men Gud har givet os en fri vilje, til at vælge ham til eller til at vælge ham fra, og vælger vi ham fra, ja så vælger vi også hans frelse fra, og det lader os stå tilbage med al vores synd – uden tilgivelse.

Konklusion

Synd mod Helligånden er altså ikke en enkeltstående begivenhed eller en fejltagelse, det er et valg, valget hvor du vælger Jesus fra og ikke ønsker tilgivelse for din synd – det er der ingen tilgivelse for, hverken i dag eller på den nye jord. Men vælger du at vende dig mod Jesus og bekende din synd, ja så synder du ikke mod Helligånden og behøver ikke frygte det.

"dagens by 27-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Aarup

AarupMølle3.JPGAarup eller Årup er en by på det vestlige Fyn med 3.120 indbyggere (2014), beliggende i Årup Sogn ca. 23 kilometer vest for Odense og 37 kilometer øst for Middelfart på jernbanestrækningen Odense-Fredericia.

Aarup var oprindelig en landsby. I landsbyfællesskabets tid havde den kun 3 gårde og 2 huse uden jord. Driftsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4.

Aarup stationsby udviklede sig i 1800-tallet, da der i 1860'erne blev anlagt jernbane over Fyn, og Aarup blev stationsby. Til trods for, at stationen blev lagt blot omkring 100 m syd for den gamle landsby, udviklede stationsbyen sig sydover, ikke nordover, omkring den vej, der krydsede jernbanen i nord-sydgående retning.

Om Aarups hastige udvikling vidner J. P. Trap: Danmarks beskrivelse af byen: i 1. udgave fra 1858: Aarup, næsten ganske udflyttet; 2. udgave fra 1873: foruden jernbanestation og postekspedition findes en folkehøjskole; 3. udgave fra 1899 omtaler Aarup som en stærkt voksende by med skole, folkehøjskole, realskole, teknisk skole (oprettet i 1880-erne), industriforeningsbygning, apotek (flyttet hertil fra Gribsvad),lægebolig, missionshus, kirkegård, sparekasse (oprettet 1894), 2 møller, købmandsforretninger, maltgøreri, kalkværk, maskin- og vognfabrik m.m., markedsplads, gæstgiveri, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postkontor.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen får et menneske til at holde sig fra synden, eller også får synden et menneske til at holde sig fra bønnen.
John Bunyon