E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:19

Lad selvet dø!

Kol 3,3

I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.

Kol 3,5

Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.

Ef 5,3-5

v3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige.
v4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse.
v5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige.

Gal 2,20

Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Rom 6,1-2

v1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?
v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?

Sl 37,5

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;

Ordsp 16,3

Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed.

2Kor 5,15

Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

1Thess 5,10

som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

Gal 1,3-4

v3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus,
v4 som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!

Tit 2,14

Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

Fil 3,17

Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os.

"dagens by 27-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Aarup

AarupMølle3.JPGAarup eller Årup er en by på det vestlige Fyn med 3.120 indbyggere (2014), beliggende i Årup Sogn ca. 23 kilometer vest for Odense og 37 kilometer øst for Middelfart på jernbanestrækningen Odense-Fredericia.

Aarup var oprindelig en landsby. I landsbyfællesskabets tid havde den kun 3 gårde og 2 huse uden jord. Driftsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4.

Aarup stationsby udviklede sig i 1800-tallet, da der i 1860'erne blev anlagt jernbane over Fyn, og Aarup blev stationsby. Til trods for, at stationen blev lagt blot omkring 100 m syd for den gamle landsby, udviklede stationsbyen sig sydover, ikke nordover, omkring den vej, der krydsede jernbanen i nord-sydgående retning.

Om Aarups hastige udvikling vidner J. P. Trap: Danmarks beskrivelse af byen: i 1. udgave fra 1858: Aarup, næsten ganske udflyttet; 2. udgave fra 1873: foruden jernbanestation og postekspedition findes en folkehøjskole; 3. udgave fra 1899 omtaler Aarup som en stærkt voksende by med skole, folkehøjskole, realskole, teknisk skole (oprettet i 1880-erne), industriforeningsbygning, apotek (flyttet hertil fra Gribsvad),lægebolig, missionshus, kirkegård, sparekasse (oprettet 1894), 2 møller, købmandsforretninger, maltgøreri, kalkværk, maskin- og vognfabrik m.m., markedsplads, gæstgiveri, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postkontor.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De bønner, som bedes offentligt, er kun lidt værd, hvis ikke de bygger på eller bliver fulgt op af bønner, som bedes i det skjulte.
E. M. Bounds